Kommentar | Svenske SEB har hævet anbefalingen for aktien i høreapparatkoncernen GN Group til køb fra hold, efter at aktien mandag tog et dyk efter nyt fra en amerikansk konkurrent.
Kursmålet er omvendt blevet sænket til 300 kr. fra 310 kr., viser data fra Bloomberg.
GN-aktien faldt mandag 8,2 pct. til 273 kr., efter at amerikanske Bose fik godkendt et nyt høreapparat, som brugerne selv kan tilpasse og kontrollere, af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.
Høreapparatkoncernens aktie har ellers klaret det godt i løbet af i år, og siden årsskiftet er den gået frem med 36,2 pct. |