Kommentar | Norske DNB har sænket sin anbefaling af GN Store Nord til hold fra køb.
Det fremgår af Bloomberg News.
Den sænkede anbefaling kommer, efter at GN Store Nord søndag annoncerede nye finansielle mål for perioden 2017-2019 samt frasalg af Otometrics-divisionen, der fremstiller måleudstyr og øvrige diagnostiske instrumenter til brug i høreapparatsektoren. Salgssummen udgjorde lige under 1 mia. kr.
Mandag var GN tillige vært ved en kapitalmarkedsdag, hvor ledelsen præsenterede strategien for de kommende år.
Aktien i GN falder tirsdag med 1,3 pct. til 147,50 kr. DNBs kursmål for aktien er uændret 160 kr. |