Kommentar | Genmab/ugebrev: Darzalex-salget overrasker fortsat - kursmål 2150
- Salget af Genmabs Darzalex fortsætter med at overraske positivt, hvilket tvinger Genmab ud i den ene opjustering efter den anden. Samtidig er endnu en vigtig FDA-godkendelse netop kommet i hus i USA.
Det skriver Økonomisk Ugebrev, der sætter kursmålet på Genmab til 2150 kr. på et års sigt
- Det fortæller noget om, at Darzalex er et ganske unikt lægemiddel, som er godt på vej til at revolutionere behandlingen af knoglemarvskræft, vurderer ugebrevet, der fortsat ser et Darzalex-peaksale om nogle år på cirka 10 mia. dollar om året.
- Allerede efter bare et år på markedet nærmer salget sig så småt 1 mia. dollar, konstaterer ugebrevet.
Selv om aktien handles med en skyhøj P/E på 100 fastholdes købsanbefalingen. |