Kommentar | Nordea sænker anbefalingen af Lundbeck til "sælg" fra "hold" forud for regnskabet for første kvartal. Kursmålet er uændret 300 kr. Det fremgår af et notat.
Banken vurderer, at denne uges resultater fra Lundbeck og partneren Otsukas fase 3-studie med lægemidlet Rexulti til behandling af agitation, eller vredesudbrud, hos Alzheimers-patienter er blandede og mener, at det er usikkert, om de kan føre til en godkendelse fra den amerikanske lægemiddelstyrelse.
I forvejen bruges Rexulti til behandling af skizofreni samt som tillægsbehandling af depression. |